Skimmelsvamp og bakterier kan forårsage strukturelle skader på bygninger, men også medføre alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser for beboer og bruger i bygningen.
Allergier, åndedrætsproblemer og andre helbredsproblemer kan opstå som følge af udsættelse for disse skadelige mikroorganismer. Prøvetagning er derfor et afgørende middel at gøre brug af, for at identificere og håndtere svampevæksten effektivt.
Det er gennem prøvetagning, at vi kan bestemme arten, omfanget og placeringen af skimmelsvamp eller bakterievækst. Uden informationen fra prøvetagningen kan vi ikke skræddersy den mest effektive løsning til bekæmpelse og forebyggelse af yderligere vækst. Prøvetagning er et uundværligt redskab i kampen for et sundt og sikkert indeklima.